by KlipKlap udvider sin møbelkollektion

Multifunktionelle møbler med lang levetid

Vi har fået mere og mere mod på at sætte vores eget præg på indretningen, og det kræver en anden tilgang til møbeldesign. Vores møbler skal kunne flyttes eller anvendes på flere måder – hvis vi for eksempel bor småt.
I kølvandet på den tendens lancerer by KlipKlap i efteråret 2017 to nye design af Charlotte Høncke. Møblerne er en udvidelse af by KlipKlaps voksende sortiment af møbler til hele boligen.

“Med den måde vi bor og lever på i dag, giver det enorm god mening for forbrugeren at gå efter møbler med flere funktioner – som for eksempel KK Bench, hvor bænken bliver til et bord ved at fjerne puden. Det giver samtidig møblerne en længere levetid, at de kan bruges i forskellige rum på flere måder,” forklarer møbeldesigner Charlotte Høncke.

De to nyheder er lavet af bøjet finer, hvilket er en særdeles vanskelig teknik. Derfor har udviklingen taget lang tid, og fabrikken har blandt andet måttet konstruere et særligt værktøj udelukkende til disse møbler for at kunne leve op til by KlipKlaps strenge, håndværksmæssige krav.

Se nyhederne herunder:

NYHED: KK Console Table

KK Console Table er det lille ekstra møbel, der giver dit hjem karakter. Et langbenet konsolbord, der kan huse alt fra et stemningsfuldt plantehav over småting i entreen til hjemmebaren. I den ene side af bordet er der et lille rum, hvor du kan opbevare småting, for eksempel nøgler og handsker. Lågets overflade er beklædt med tekstil, så den både føles blød og lækker og er velegnet til at lægge ting på, uden at de rutcher rundt. Du kan naturligvis vælge samme slags stof til konsolbordets låg som til by KlipKlaps KK Daybed for at få en rød tråd i indretningen.
Fås i både sortlakeret og olieret eg.
Vejl. udsalgspris DKK 10.000

NYHED: KK Bench

ByKlipKlap_Bench_01-566x843

“KK Bench er en slags daybed i mini-format. Bænken har samme multifunktionelle detaljer som daybed’en, her kan du blot i stedet flytte puden og bruge bænken som bord,” siger Charlotte Høncke.
Brug KK Bench for enden af sengen i soveværelset, som bænk med et spejl over i entreen eller som multifunktionelt sofabord i den lille bolig – puden fås i flere farver, så der er rig mulighed for selv at lege designer.
Fås i både sortlakeret og olieret eg.
Vejl. udsalgspris DKK 7.000