Om Mater

Det er gået stærkt, siden Mater i 2008 vandt Wallpapers pris for bedste debuterende designbrand. CEO Henrik Marstrand stiftede firmaet med en vision om forene god etik med smukt design og sublimt håndværk, og den ambitiøse, bæredygtige tilgang til produktionen er i dag en del af den danske virksomheds stærke DNA. Mater forhandles i 50 lande verden over, men langt de fleste produkter er stadig forarbejdet i hånden eller mundblæst.

Det er kun ganske få, udvalgte design, der hvert år bliver godkendt til endelig lancering – nemlig dem, der har potentiale til både æstetisk og kvalitetsmæssigt at være til glæde for ejeren i mange år. Se mere på materdesign.com.