Gourmetkaffe – få styr på værktøjet!

DER ER ANDET I VERDEN END ESPRESSO OG CORTADO

Det myldrer med lækre kaffetyper – både i supermarkedet, i specialbutikkerne og på de små kafferisterier. Nu skal vi have tjek på kaffesort, ristning, formaling og det helt rette værktøj!

Håndbrygget kaffe er blevet sagen. Den næsten zen-agtige metode, hvor de nøje udvalgte bønner kværnes og nænsomt overhældes med præcist tempereret vand for at ekstrahere den fineste aroma ud af bønnerne og få den reneste smag i koppen. Det håndbryggede alternativ har på kort tid givet de hvæsende espressomaskiner solid konkurrence – også hjemme med gæsterne eller ved søndagsmorgenbordet!


Vi har et par gode råd til brygning af gourmetkaffe hjemme

Kværn selv dine bønner
Kaffesort, geografi, ristningsgrad og formaling – alt tæller, når du skal have det optimale ud af de dyrebare bønner. Gourmetkaffe hjemme starter under alle omstændigheder med en god kaffemølle. Fra det øjeblik de ristede kaffebønner findeles, begynder de sarte æteriske olier at fordampe. Jo længere vejen er fra kaffemølle til brygning, desto mindre smag får du ud af dine anstrengelser!


 

Zassenhaus producerer fine gammeldags kaffekværne, der udover at være yderst effektive også er dekorative og tilfører et strejf af nostalgi. Kaffekværnen har koniske knive i hærdet stål, og den kan indstilles, så finhedsgraden tilpasses kaffetypen, uanset om du ønsker filterkaffe, stempelkaffe, espresso eller tyrkisk mokka

Zassenhaus Brasilia kaffekværn
Vejledende pris DKK 799

 

 

 


Brug stempelkanden til det grove

Kaffens formalingsgrad har stor betydning for smagen. Det skal du have med i overvejelserne, når du vælger at brygge på stempelkanden. Er kaffen malet for fint, kan grums trænge igennem filtret, og vandet vil også ekstrahere uønskede bitterstoffer fra kaffen. Kaffe til stempelkanden skal altså males groft – og det vil sige grovere end sand. Husk også, at stempelkaffe ikke må stå for længe på kanden, da den hurtigt bliver bitter. Omhæld eventuelt den færdige kaffe til en serveringskande.

Barista & Co Stempelkande 8 kopper/1 liter i ekstra kraftig kvalitet.

Vejledende pris i børstet stål DKK 399
Vejledende pris i messing finish DKK 449 


Brug filter hvis du vil eksperimentere

Espresso, cappuccino, cortado … kaffedrikke, der den seneste tid har fået alvorlig konkurrence af pour over-kaffe – eller den bryggemetode, de fleste kender som filterkaffe.

Det handler imidlertid ikke om en kaffemaskine, der sprutter og hvæser med et bittert, brunt fluidum til følge. Moderne pour over er kaffe brygget på filter med nøje afstemte bønner og en næsten uendelig tålmodighed i selve brygningen. Først vædes filtret, kaffen fordeles i filtret, kaffen vædes, hviler, og først herefter kan du med rolige bevægelser hælde det tempererede vand over bønnerne.

Med denne bryggemetode kan du for alvor eksperimentere og blære dig med din viden om kaffesort, ristning, formalingsgrad og dosering. Måske er det derfor, pour over er blevet et rigtigt afficionado-hit?

Barista & Co tragt til pour over-kaffe – til 2-3 kopper i grå porcelain med underkop til at fange dryp. Tragten har riller på indersiden, der sikrer et godt flow af vand gennem bønnerne.
Barista & Co pour over-tragt i porcelæn med underkop
Vejledende pris DKK 299

Bare en enkelt kop, tak

Hvorfor nøjes med pulverkaffe, når du bare vil have en enkelt hurtig kop kaffe? Med det nyskabende kaffeæg fra Barista & Co kan du med 4 minutters trækketid lave en lækkert duftende kop kaffe med netop din favoritbønne.

Kaffeægget fra Barista & Co fungerer i det store hele som et teæg. Man fylder kaffeægget med sin favorit-kaffe, sætter det ned i koppen, hælder tempereret vand over (når vandet har kogt, skal det lige køle af i et par minutter), rører kort rundt, og lader det trække i 4 minutter. Derefter er kaffen klar til at blive nydt.

Det lyder let og simpelt, men der er blevet nørdet og produktudviklet for at optimere filtret, så vandet uhindret kan trænge ind i kaffen – samtidig med at det ikke er for stormasket til, der kommer kaffegrums ud i koppen.

Barista & Co Brew It Stick – kaffeæg til én kop kaffe
Vejledende pris DKK 12
9

 


 

Kold kaffe er cool
Hvis du holder af den læskende smag af iskaffe, vil du elske cold brew. Cold brew adskiller sig fra iskaffe ved at være brygget på koldt vand (iskaffe er varm espresso, der køles ned). Når kaffe ekstraheres med koldt vand over lang tid – oftest 12-24 timer – udtrækkes flere af de bløde, sødlige smagsnoter og færre af kaffens bitterstoffer. Resultatet er en opkvikkende kaffedrik uden den bitterhed, som mange ellers forbinder med kaffe.

Barista & Co Cold Brew karaffel – slank karaffel i borosilikatglas med filterindsats i laserskåret stål. Karaflen fyldes med 800 ml koldt vand, filtret fyldes med ca. 180 ml. medium groft til groftkværnet kaffe og nedsænkes i karaflen. Lad trække 12-24 timer i køleskab. Fjern filtret, og luk karaflen med den medfølgende prop. Karaflen er smal nok til at passe i de fleste køleskabslåger. Filter og karaffel kan også benyttes til brygning af varm te og kaffe.

Barista & Co Cold Brew karaffel
Vejledende pris DKK 399


 

Se mange flere kaffeprodukter på fdaylife.dk!