Håndlavet stentøj & unikke vægophæng

Ny stil med gamle teknikker

Med lanceringen af en rå kollektion i stentøj og en mere minimalistisk måde at bruge filt på løfter Én Gry & Sif sløret for det 17 år gamle brands nye designkurs.

Kærligheden til ægte, originale håndværk har altid ligget dybt i designeren bag Én Gry & Sif, Gry Staunstrup. Efter i en lang årrække at have koncentreret sig om filt har hun nu kastet sig over stentøj – et materiale, som nepaleserne i århundreder har perfektioniseret sig i.

Den nye kollektion er ligesom de øvrige produkter fra Én Gry & Sif håndlavet på lokale, Fair Trade-certificerede værksteder, hvor der bliver taget maksimalt hensyn til både miljø og mennesker.

“Det giver vanvittig meget personlig glæde at se, hvordan vores relativt lille firma har fået hele landsbyer til at blomstre op. Når en forhandler lægger en ordre hos Én Gry & Sif, har det en direkte konsekvens for en familie i Nepal. Og det er selvfølgelig mit håb, at forbrugerne tager det med i betragtning, når de står ude i butikken,” siger Gry Staunstrup.

4dff529e-6200-4a1a-9fee-8f65015d2a06         e9b37047-3e6c-40bd-b585-95f298473acc

NYHED: Stentøj
Den nye kollektion stentøj fås i to størrelser skåle, en urtepotteskjuler, en høj vase og en lille, buttet vase. Fås i sort med gyldent skær og  hvid/grå.
Priser fra 129 til 349 kr. pr. del.

 

 

Dekorative vægophæng
Én Gry & Sif har i mange år været synonym med filtet uld, ligeledes håndlavet i Nepal. Det rustikke materiale vil fortsat være en bærende del af sortimentet, blot blevet opdateret i en mere enkel udgave.
Dette forår lancerer Én Gry & Sif tre nye vægophæng. De er lavet efter lokale, nepalesiske traditioner, mens motivet er designet af Gry Staunstrup. Det særlige ligger i detaljen, for i og med værkerne er håndlavede, fortæller de hver sin historie og bidrager til at give boligen et unikt og personligt udtryk.

9ff70c54-8540-4e57-8667-6bd84a54a07403cb3e12-f2ab-4bd1-9711-8d516a7b284f
Wall Deco, håndlavet i filt, inkl. ophæng i træ og læder.
Fås i tre forskellige design, vejl. udsalgspris DKK 399