NYHED fra Mater: 158 grader spejlskulptur

NYHED FRA MATER

Håndlavet spejlobjekt

Danske Mater begejstrer dedikerede designfans verden over med deres eksklusive møbler, lamper og accessories forarbejdet i hånden i lokale produktioner med fokus på god etik, bæredygtig produktion og sublimt håndværk.

Dette efterår lancerer Mater en ny type design, der tilføjer boligen en wauw-oplevelse – med det eneste og ærlige formål at være til daglig nydelse for øjet. Spejlskulpturen er designet af det danske designstudie PEDERJESSEN, der står bag flere af Maters andre design.

“Imago er navnet på det sidste stadie i et leddyrs udvikling fra puppe til flyvefærdigt insekt. Det passer til skulpturens let udfoldede form, klar til at erobre verden – som et par sommerfuglevinger, der blafrer elegant i luften,” fortæller designer Lasse Jessen.

Imago Mirror Object er en udvidelse til Imago Wall Hanger, der bærer samme bøjede form. Metalpladen, der fås i poleret messing eller rustfrit stål, er laserskåret og efterfølgende bøjet i hånden til præcis 158 grader. En demonstration af materialets enkelthed og alsidighed.


 

Imago Mirror Object er en spejlskultpur til væggen, et dekorativt, reflekterende objet d’art tænkt til brug i entreer, soveværelser eller dagligstuer.
Skulpturen monteres på væggen med den skinne, der er fastgjort til spejlets bagside.
Dia 58 cm, designet af PEDERJESSEN
Poleret messing, vejl. udsalgspris DKK 2.500
Rustfrit stål, vejl. udsalgspris DKK 2.000

 


 

Alle højtopløselige billeder fra Mater kan downloades på fdaylife.dk. Har du spørgsmål til produkterne, eller ønsker du at låne produkter til styling, bedes du kontakte Anja Hellberg hos FRIDAY på tlf. 2858 8076 eller anja@fday.dk.