Nyt, prisbelønnet gulv af knuste kakaoskaller

61ab4bc1-f785-4d1b-85ff-73cf133b7721

Skulle det være et kakaogulv?

Allerede inden Forbos miljøvenlige linoleumsgulv, Marmoleum Solid, bliver lanceret, har det vundet flere internationale designpriser for at bruge knuste kakaoskaller til at skabe en unik, organisk overflade. En proces, der er helt i tråd med Forbos fokus på miljøvenlig produktion.

Helt ensfarvede flader, tak. Det har været ønsket fra arkitekter og private kunder til linoleum i flere år, og nu er nødden knækket. Forbo lancerer en ny linoleumskollektion, Marmoleum Solid, der både introducerer en række helt ensfarvede design samt en ny, innovativ måde at lave linoleum på – ved at genbruge knuste kakaoskaller.

19fba996-3be2-49bf-a9de-c0c42cc78a7dMiljøvenlige og prisbelønnede kakaobønner
Knuste kakaoskaller er et almindeligt restprodukt fra chokoladeproduktionen. Normalt bliver de smidt ud, men Forbo har udviklet en metode, der bruger skallerne til at skabe en unik overflade på serien Marmoleum Cocoa. Det er en teknik, der matcher Forbos fokus på miljøvenlig produktion i forhold til både energiforbrug, materialevalg og genbrug af affald – og allerede inden lanceringen er Marmoleum Cocoa blevet belønnet med både en iF Design Award 2017 samt to Red Dot Awards 2017. Ud over en bæredygtig produktion har Marmoleum Cocoa et smukt, organisk og næsten taktilt look, så moderne, nordisk stil og miljøbevidst indretning kan følges ad.
Ud over Marmoleum Cocoa indeholder kollektionen fire andre serier, hvor især Marmoleum Concrete skiller sig ud med en særlig ensfarvet overflade.
Helt nye muligheder med ensfarvede flader
“Hele Marmoleum Solid-kollektionen viser, at linoleumsbelægning er så meget mere end det klassiske, marmorerede look og kan matche tidens arkitektur, design og interiør,” forklarer Thomas Kjær, teknisk chef hos Forbo.
Forbo kakao
60 forskellige farver. Så mange er der at vælge mellem i Marmoleum Solid-kollektionen. Der er både design med glimmer-effekt, neutral grå og lækre, støvede kulører, så det sværeste bliver egentlig at vælge fra.
Verdens førende inden for linoleum
Forbo har lavet linoleum i over 100 år og er verdens førende producent af det bæredygtige materiale. Linoleum er muligvis verdens sundeste gulv, da det næsten udelukkende består af naturlige ingredienser. 97 procent af linoleum er lavet af linolie, der udvindes af hørfrøplanten, harpiks, kalkstensmel, træmel og miljøvenlige farvepigmenter. Hele 43 procent af et linoleumsgulv kan genanvendes.
Forbo har hovedsæde i Schweiz og forhandles i 32 lande verden over. Se mere på forbo-flooring.dk.