Garant – SIVANA by Emil Thorup

’Sivana’ er hindi, Indiens officielle sprog. Ordet betyder ’vævning med hånden’, og det er lige netop, hvad kollektionen fra Emil Thorup og Garant handler om. Der ligger mange generationers know-how i hvert eneste Sivana-tæppe, når erfarne hænder væver de enkle geometriske mønstre med fed newzealandsk uld på væve, der ofte er gået i arv gennem generationer.

Det subtile, nordiske præg til Sivana-serien har designer og serie-iværksætter Emil Thorup fundet i den rige, nordiske oldtid. Tre enkle runer fra Det ældre Runealfabet, Gebo, Inguz og Nautiz, danner grafisk inspiration for hvert tæppe, når tegnet gentages med mørk uld på en varm hvid baggrund af dyb, blød luv. Og netop den gode kvalitet er en af grundene til, at Emil Thorup bød Garant op til design-dans.

»Garant har nogle virkelig gode samarbejdspartnere i Indien, der kan trylle den eksklusive, newzealandske uld om til tæpper i høj kvalitet til en virkelig skarp pris. Jeg har jo mit eget designbrand, Handvärk, men her ville jeg slet ikke have mulighed for at lave tæpperne til så attraktiv en pris. Derfor er det utrolig interessant at lave et samarbejde med Garant, fordi det bliver et mere folkeligt produkt, « siger Emil Thorup.

For Garant var målet med det nye samarbejde at børste støvet af den 35 år gamle gulvkæde:

»Der er sket utrolig meget i Garant de seneste år. Vores image trængte virkelig til at blive støvet af. Emil Thorup står for noget nyt, eksklusivitet, høj kvalitet og god smag, samtidig med at han ikke er så highend, at kun folk i København K kender ham. Derfor var samarbejdet attraktivt for den forvandling, Garant går igennem disse år,« siger Frank Neumann fra Garant.

SIVANA by Emil Thorup er håndvævet efter gamle indiske traditioner i ren ny uld og koster fra DKK 3.699 – 7.999. Tæpperne sælges i Garants butikker over hele landet fra 30. oktober 2017.

NAUTIZ – betyder ’hjælp i nøden’. Tegnet ligner et x, der står på det ene ben. Tæppet er rektangulært, og mønstret er asymmetrisk fordelt over tæppets flade. Størrelser: 140 x 200 cm, 170 x 240 cm og 200 x 300 cm.

Nærmeste forhandles oplyses på tlf. 7228 2350, garant.nu.

Download billede

Save to image bag

Details