Mater – GRACE

Hver eneste samling er forarbejdet med stor kærlighed i Maters eksklusive møbel GRACE. Et imponerende design, der i høj grad også definerer ejeren – eller stedet, hvor det står.

Her er nemlig taget et bevidst valg om at gå all in på dekadence og personlig forkælelse. Møblet er en moderne fortolkning af det klassiske boudoir og leder tankerne hen på film fra 30’erne, hvor filmens femme fatale sidder ved sit elegante sminkebord og udstråler den næsten uopnåelig elegance. Bordet kan også vendes på højkant, så den dekorative messingbøjle under bordet forvandles til garderobestativ.

GRACE er designet af arkitekt og designer Eva Harlou, der har en designprofil, som matcher Maters vision: “Hun er en upcoming stjerne med et globalt udsyn, der passer til vores målgruppe. Eva Harlou forstår vores værdier og ikke mindst at fortolke dem til klassisk, moderne design til både private og mere erhvervsrettede kunder,” siger Henrik Marstrand, CEO hos Mater.

Spejlmøbel
‘GRACE’
Designet af Eva Harlou
FSC-certificeret eg og messing, det lille håndspejl medfølger
Spejl: Dia 157 cm
Bord: H 71 x b 175 x d 35 cm, bænk: H 46 x b 160 x d 35 cm.
Vejl. udsalgspris DKK 19.995

Nærmeste forhandler oplyses hos Mater, tlf. 7026 4488, materdesign.com.

Download billede

Save to image bag

Details