Forbo – Marmoleum Click

Product Description

DK

Naturens farver giver harmoni

Et linoleumsgulv som Marmoleum Click fra Forbo er den mest bæredygtige og genanvendelige gulvløsning på markedet – hele 72% af råmaterialerne er fornybare, og 97% er naturlige råvarer som træ, linolie og harpiks. Derfor er gulvet også både Svanemærket og CO2-neutralt – og derfor giver det ekstra meget mening at bruge linoleum til at skabe et lyst og venligt miljø præget af naturens egne farvenuancer.

Marmoleum Click fås i hele 23 farver og tre forskellige størrelser fliser, så det er bare om at kaste sig over tegnebrættet og skabe sin helt egen stil.

På billederne er der lagt Marmoleum Click i to nuancer: Silver Shadow og Rosemary Green. Fliserne er lagt direkte på et plant gulv, og for at give mest mulig robusthed er fliserne på 30 x 30 cm. lagt i forbandt. Det rytmiske skifte imellem lyse og mørke fliser giver gulvet et spændende mønster – og farvekombinationen sørger for, at indtrykket er roligt og harmonisk.

Bring balance i tingene

Gulvets støvede, grønne nuancer er kombineret med rosa og terrakotta på stole og accessories. Farver, der ligger så langt fra hinanden, kaldes komplementærfarver, og de har det med at bringe hinanden i balance; de klæder hinanden og skaber spil i rummet.

Forbo Marmoleum Click, linoleumsfliser 30 x 30 cm med smart klik-system, der gør montering let.

//

Forbo har lavet linoleum i over 150 år og er verdens førende producent af det bæredygtige materiale. Linoleum er muligvis verdens sundeste gulv, da det næsten udelukkende består af naturlige ingredienser. 97 procent af linoleum er lavet af linolie, der udvindes af hørfrøplanten, harpiks, kalkstensmel, træmel og miljøvenlige farvepigmenter.

Linoleum har yderligere den fordel, at det er naturligt antiseptisk, let at holde rent og behageligt at gå og stå på. Forbos linoleumsgulve er de eneste i verden, der både er Svanemærkede og CO2-neutrale.

Se mere på forbo-flooring.dk

Kontakt Anja@fday.dk for vejledende udsalgspris.